Mere om hypnose.
Hypnose er græsk og betyder egentlig søvn. Men hypnose har dog ikke meget med søvn at gøre, men er derimod en behagelig tilstand af afslapning. Ingen kan hypnotiseres mod deres vilje, de kan heller ikke tvinges til at gøre noget, som de ikke har lyst til. Under selve hypnosen kan man både tale og høre alt, for faktisk bliver alle vores sanser skærpet under hypnose. Alle oplever at gå i trance mere eller mindre i løbet af en dag. Hvem har ikke prøvet at ”falde i staver”, hvor man bare sidder og stirrer ud i luften uden egentlig at se noget.
Vi mennesker har 3 sind. Et ubevidst, et underbevidst og et bevidst. Ved hypnose arbejder man kun med de to sind, nemlig det underbevidste og det bevidste. Når de to sind samarbejder, så kan vi mennesker utroligt meget. Hvis de to sind derimod modarbejder hinanden, så vil vi opleve problemer af en eller anden slags, og af mere eller mindre alvorlig karakter. Det som vores bevidste sind ikke husker, det husker vores krop og dermed også vores underbevidste sind, og det allerede fra før vi bliver født.
Da det kropslige og det psykiske er forbundet, er der jo noget logik i, at vi med hypnosen kan ændre på det mest utrolige. Mange sygdomme tager udgangspunkt i psyken, og derved kan man også hjælpe her. Så det er ikke blot de dårlige vaner som rygning, vægtproblemer, neglebidning og fobier, men også stress, psykiske problemer, indlærings vanskeligheder, alkohol problemer og meget andet, som vi kan afhjælpe med hypnosen.
Hvis der skulle være nogen spørgsmål til noget, så skriv eller ring endelig, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe.